ABV (alkoholprocent) – Øllets styrke målt i %.
Adjuncts (tilsætninger) – Råvarer ud over malt: fx majs, ris, sukker, frugt.
Afgang/finish – Hvordan øllet slutter: tørt, sødt, bittert, kort eller langt.
Aftertaste (eftersmag) – Smagen der bliver hængende efter en tår.
Ale – Overgæret øl, ofte mere frugtig og aromatisk end lager.
Alfa-syrer – Humlens bitterstof; vigtig for bitterhedsoplevelsen.
Aroma – Duftindtryk fra humle, malt og gær.
Attenuation (udgæring) – Hvor meget gær omdanner sukker til alkohol/CO₂.
Bacteria (bakteriekulturer) – Bruges i syrlige øl til at skabe syre.
Balance – Forholdet mellem maltfylde, humlebitterhed og alkohol.
Barley (byg) – Den mest brugte kornsort til malt i øl.
Barrel-aged (fadlagret) – Lagret på træfad for dybde, vanilje, tannin og kompleksitet.
Batch (bryg) – En portion øl brygget i samme produktion.
Beer line (ølslanger) – Slanger til fadservering; renhed påvirker smag og skum.
Bitterhed – Den tørre, “skarpe” smag fra humle og iso-alfa-syrer.
Bière de Garde – Fransk, maltdrevet øl der typisk lagres og afrundes.
BJCP – Stilguide/konkurrencestandard for øltyper og dommerbedømmelse.
Blending – At blande flere øl/batches for at ramme den ønskede profil.
Body (fylde) – Hvor “let” eller “tung” øllet føles i munden.
Bottle conditioning (flaskegæring) – Eftergæring på flaske for naturlig kulsyre.
Brettanomyces (Brett) – Gær der kan give “funky”, tørre og komplekse noter.
Brix – Måleenhed for sukkerindhold (ofte ved frugt/most).
Brus/kulsyre (carbonation) – Mængden af CO₂, der giver prik og løft.
Cask ale – Øl serveret fra cask med lavere kulsyre og blødere mundfølelse.
Cold crash – Hurtig nedkøling der hjælper øllet med at klare.
Craft beer – Håndværksøl fra mindre producenter med fokus på kvalitet og karakter.
Crisp – Sprød, ren og let drikkelig oplevelse, ofte i lager/stilsikre øl.
Dextriner – Ikke-gærbare sukkerarter der giver fylde og blødhed.
Diacetyl – Smør/karamel-note; kan være stilpræg eller fejl afhængigt af øltypen.
DMS – Kogearoma, som kan give “kogt majs”-note, hvis processen fejler.
Dry hopping (tørhumling) – Humle tilsat koldt for aroma uden meget ekstra bitterhed.
EBC (farve) – Europæisk farveskala for øl.
Efterskyl (sparging) – Skylning af masken for at udtrække mere sukker.
Enzymaktivitet – Enzymer i mæskningen omdanner stivelse til forgærbare sukkerarter.
Ester – Frugtige aromaer skabt af gær (fx pære, æble, banan).
Fad (keg) – Tryksat stålfad til servering med stabil kulsyre.
Fadlagring – Modning på træ (eller med træ) for ekstra lag og kant.
Fatty acids (fedtsyrer) – Kan påvirke gærens performance og skumstabilitet.
FG (final gravity) – Slutmåling af vørtertyngde efter gæring.
Filtrering – Fjerner partikler for klarhed og ofte længere holdbarhed.
Flavour (smag) – Den samlede smagsoplevelse: malt, humle, gær, alkohol og syre.
Flocculation (flokkulering) – Gærens evne til at samle sig og synke efter gæring.
Forhumling – Humle tidligt i kog for bitterhed og struktur.
Fustage – Stor beholder (fad) til servering, ofte i professionelle setups.
Gæring – Processen hvor gær omdanner sukker til alkohol og CO₂.
Gærnæring – Mineraler/vitaminer der støtter en sund gæring.
Gærstarter – Forberedelse af gær for at få en stærk, stabil fermentering.
Gæretemperatur – Temperaturens betydning for aroma, estere og renhed.
Gose – Syrlig hvedeøl med salt (og ofte koriander).
Grain bill (maltblanding) – Sammensætningen af malt/korn i opskriften.
Gravity (vørtertyngde) – Mål for sukkerindhold før/efter gæring.
Green beer (ungt øl) – Ikke helt modnet; kan være råt og kantet.
Haze (uklarhed) – Uklart udtryk fra gær/proteiner/humle; kan være ønsket (fx NEIPA).
Head retention (skumfasthed) – Hvor godt skummet holder.
Heat exchanger (pladevarmeveksler) – Køler vørter hurtigt før gæring.
Hefe – Tysk for “gær”; bruges ofte om uklare hvedeøl.
High krausen – Toppen af gæraktivitet under gæring.
Hop burn – Prikkende, “grøn” fornemmelse fra massiv tørhumling.
Hop creep – Ekstra gæring udløst af enzymer fra humle efter tørhumling.
Hop stand/whirlpool – Sen humletilsætning ved lavere temperatur for aroma.
Humle – Krydderiet i øl: bitterhed, aroma og friskhed.
Hydrometer – Måler vørtertyngde (OG/FG).
IBU – International Bitterness Units: indikator for bitterhedsniveau.
Imperial – Stærkere version af en stil (fx Imperial Stout).
Infusion mash – Mæskning ved én/flere temperaturpauser uden dekoktion.
IPA – India Pale Ale: humle i fokus, ofte aromatisk og markant.
Isomerisering – Når humlens alfa-syrer omdannes under kog og bliver bitterhed.
Kegging – At fylde øl på keg/fad under tryk for servering.
Kettle sour – Hurtig syrning i kedlen før kogning.
Klarhed – Hvor gennemsigtigt øllet er; påvirkes af gær, proteiner og processer.
Klarningsmiddel – Hjælper partikler med at binde sig og bundfælde.
Kolde humler – Humle tilsat ved lave temperaturer for renere aroma.
Konditionering – Modning/afrunding efter gæring, før øllet er klar.
Kontaminering – Uønskede mikroorganismer der kan give fejl/syre.
Koriander – Krydderi brugt i fx witbier og gose for citrus/krydderi.
Krystalmalt – Malt der giver karamelnoter og sødme.
Lactobacillus – Bakterie der skaber mælkesyre i sour beers.
Lager – Undergæret øl; ofte ren, sprød og letdrikkelig.
Lagertank – Tank til koldlagring og klaring før tapning.
Levande gær (aktiv gær) – Gær der stadig arbejder; påvirker brus og udvikling.
Malt – Spiret og tørret korn; giver sødme, farve og brød/toast-noter.
Maltprofil – Øllets “brødside”: kiks, toast, karamel, chokolade m.m.
Mash (mæskning) – Udtræk af sukker fra malt i varmt vand.
Mash out – Kort temperaturstigning der stopper enzymer og gør udtræk lettere.
Målt (sensory) – Smage-/duftevaluering: aroma, smag, mundfølelse og finish.
Mouthfeel (mundfølelse) – Tekstur i munden: cremet, tør, sprød, blød, olieret.
NEIPA – New England IPA: juicy, blød bitterhed, ofte uklar og aromatisk.
Nitro – Servering med nitrogen giver tæt, cremet skum og silkeblød mundfølelse.
Off-flavours (smagsfejl) – Uønskede noter fra proces, oxidation eller infektion.
OG (original gravity) – Startmåling før gæring; indikerer potentiel alkohol.
Oksidering – “Pap/karton”-note og falmet humlearoma ved iltpåvirkning.
Pale malt – Basismalt der giver lys, ren maltbund.
Pasteurisering – Varmebehandling der øger holdbarhed, men kan ændre aroma.
pH – Syrhedsgrad; påvirker smag, stabilitet og enzymaktivitet.
Pitching (gærtilsætning) – At tilsætte gær i vørteren.
Pilsner – Lys lagerstil med friskhed og ofte tydelig humlebitterhed.
Protein rest – Mæskepause der kan påvirke skum og klarhed (bruges med omtanke).
Priming – Sukker tilsat før flaskegæring for at skabe kulsyre.
Resinous (harpiksagtig) – Humlekarakter med fyr, harpiks og dyb bitterhed.
Saison – Tør, krydret, let frugtig belgisk inspireret farmhouse-øl.
Session – Lavere alkohol, høj drikbarhed, samme stilidé.
Single hop – Øl brygget med én humlesort for at vise dens karakter.
Skumkrone – Skummets udseende, tæthed og holdbarhed.
Sour – Syrlig øl, skabt via bakterier eller blandingsgæring.
SRM – Farveskala (amerikansk) for øl; kan oversættes cirka til EBC.
Stout – Mørk øl med ristede noter: kaffe, kakao, toast.
Strainer/si – Filtrerer grove partikler før gæring/tank.
Sulfur (svovl) – Kan opstå især i lagergæring; forsvinder ofte ved modning.
Tannin – Tør, te-agtig fornemmelse fra korn/humle/træ ved overekstraktion.
Terpenes (humleolier) – Aromastoffer i humle, fx citrus, tropisk, fyr.
Trub – Bundfald af proteiner/humlerester efter kog.
Vørter – Den sukkerrige “øl-suppe” før gær tilsættes.
Whirlpool – Rundstrøm efter kog der samler humle/trub i midten.
Witbier – Belgisk hvedeøl med citrus/krydderi (ofte appelsinskal og koriander).
Yeast strain (gærstamme) – Den specifikke gærtype, som former stil og aroma.